Et nyt kapitel

2018-05-04T20:35:05+00:00 04. maj 2018|

Nu er det officielt.. Vi flytter! 🙂

 

Det kan vidst ikke siges mere tydeligt, end hvad der står i overskriften. 

 

Igennem flere årtier har vores base været i både Aalborg øst og i Gug. Begge steder har dannet rammer for vores eksistens i Nordjylland.

I 2017 begyndte vi så småt at lede efter et alternativ eller supplement til at kunne fremme virksomheden. Ligeledes efter at Thomas er vendt tilbage på fuld tid, efter sine studier, er der tilført nye ambitioner og visioner for virksomheden. Så, hvis der var et tidspunkt, der skulle findes et mere funktionelt- og  fleksibelt fundament for virksomheden, skulle det være nu.

Pr. 1/5-2018 begyndte vi så småt begyndt at rykke ind på Nørremarksvej i Klarup. Og i dag d. 04.05-2018 blev til-salg skiltene fjernet. 

 

Vi er MEGA glade for, at have fundet denne fantastiske beliggenhed. Selvom vi nu kommer til at ligge en smule uden for Aalborg,

har grunden potentiale til at vi kan rumme alle vores nuværende og fremtidige aktiviteter. Af den årsag kunne vi

umuligt ignorere sådan en oplagt mulighed.

Mange har løbende efterspurgt en indflytterfest, og dette ønske vil vi naturligvis imødekomme. Nærmere info kommer snarest 🙂 

Vi glæder os til at vise vores fantastiske lokaler, og vi ser frem til mange gode år i Klarup.